Det sker, når du klikker på Send

Modul 1: Sådan fungerer din mail · Læsetid: 9 minutter

Læringsmål: Efter denne lektion kan du forklare, hvilken vej en mail tager fra Send til modtagerens Indbakke, og du kan pege på forskellen mellem konvolutten og mailens headere.

Centrale begreber: webmail, mailserver, SMTP, MX-record, IMAP, konvolut, headere, Return-Path, Received, Message-ID, SPF, DKIM, DMARC

Webmail er et mailprogram i din browser

Din mail ligger ikke i din browser og heller ikke på din computer. Den ligger på en mailserver: en computer, der er tændt dag og nat, og som modtager, gemmer og sender mail videre. For at læse mailen skal du bruge et mailprogram. Det kan være Outlook, mail-appen på din telefon eller webmailen.

Webmailen er bare et mailprogram, der kører i din browser. Hos WebOké er det Roundcube. Roundcube er ikke selv en mailserver. Den taler med mailserveren på dine vegne, med de samme sprog som Outlook eller Apple Mail bruger:

• IMAP til at læse, flytte og slette din mail;
• SMTP til at sende mail.

Virker noget ikke i webmailen, skyldes det tit ikke webmailen, men det, serveren gør eller melder tilbage. Og omvendt: virker det at sende i webmailen, men ikke i dit mailprogram, så sidder problemet i programmets indstillinger.

Fra Send til Indbakke i fem trin

Mette Hansen (mette@example.com) har et blomsteratelier. Hun sender sin kunde Ali (ali@example.net) et tilbud på en brudebuket. Det her sker, når hun klikker på Send.

1. Aflevering til egen server. Webmailen giver beskeden til Mettes mailserver via SMTP. Det kaldes også indlevering eller submission. Mette skal logge ind, ellers kunne alle bruge hendes server til at sende spam. Mailprogrammer bruger port 465 eller 587 til det, med kryptering. WebOkés webmail sender via den samme server, som du er logget ind på.
2. Find vejen. Mettes server ser på delen efter @ i Alis adresse: example.net. Den slår domænets MX-record op i DNS. Den record fortæller, hvilken server der tager imod mail til example.net.
3. Levering. Mettes server kontakter den modtagende server og leverer beskeden, igen med SMTP. Mellem servere sker det på port 25.
4. I mailboksen. Den modtagende server tjekker beskeden (findes adressen, er det spam?) og lægger den i Alis mailboks, i Indbakke eller i spammappen.
5. Læsning. Ali åbner sit mailprogram eller sin webmail. Det henter beskeden med IMAP og viser den.

Hvert trin kan gå galt for sig. Derfor giver en fejlmeddelelse altid et fingerpeg om stedet: kunne Mette ikke logge ind på sin egen server (trin 1), fandt hendes server ikke modtageren (trin 2 eller 3), eller afviste den modtagende server mailen (trin 4)?

Konvolut og brev: to slags adresser

En mail ligner et brev i en konvolut. Serverne ser kun på konvolutten. Du og Ali ser mest brevet.

Konvolutten opstår under SMTP-samtalen mellem to servere. Den afsendende server siger først, hvem mailen er fra (kommandoen MAIL FROM), og derefter, hvem den er til (RCPT TO). Først derefter kommer selve beskeden. Konvoluttens afsenderadresse er den adresse, fejlmeddelelser sendes til. Ved den sidste levering sætter den modtagende server den øverst i beskeden som Return-Path.

Brevet begynder med headere (headerlinjer): linjer med et navn, et kolon og en værdi. De mest kendte er:

• From: den afsender, du ser i dit mailprogram;
• To og Cc: de modtagere, du ser;
• Subject: emnet;
• Date: tidspunktet for afsendelsen, efter uret i afsenderens program;
• Message-ID: et unikt kendetegn for denne besked. Svar henviser til det, så et mailprogram ved, hvilke beskeder der hører sammen.

Konvolut og headere behøver ikke at være ens. Sender Mette en mail med Bcc til sin kollega Mads (mads@example.com), står Mads på konvolutten, men ikke i headerne. Derfor kan Ali ikke se, at Mads læser med. Og et nyhedsbrev har ofte en Return-Path hos nyhedsbrevstjenesten, mens From er butikkens adresse. Fejlmeddelelser havner så hos tjenesten.

Received-linjer: mailens rejsebeskrivelse

Hver server, der tager imod en mail, skal tilføje en Received-header, og det øverst. Sådan bygger en mail en rejsebeskrivelse op undervejs. Den øverste Received-linje er altså det sidste trin, den nederste det første. Du læser dem nedefra og op.

Sådan ser headerne i Mettes mail nogenlunde ud hos Ali (forkortet):

Return-Path: <mette@example.com>
Received: from mail.example.com (mail.example.com [192.0.2.10])
        by mx.example.net with ESMTPS
        for <ali@example.net>; Tue, 10 Nov 2026 10:15:04 +0100
Received: from webmail.example.com ([192.0.2.20])
        by mail.example.com with ESMTPSA
        for <ali@example.net>; Tue, 10 Nov 2026 10:15:02 +0100
From: Mette Hansen <mette@example.com>
To: Ali <ali@example.net>
Subject: Tilbud brudebuket
Date: Tue, 10 Nov 2026 10:15:01 +0100
Message-ID: <20261110091501.a1b2c3@example.com>

Læs den nederste Received-linje først. Webmailen gav beskeden til mail.example.com. Bogstaverne ESMTPSA betyder: krypteret (S) og med login (A). Derefter gav mail.example.com den videre til mx.example.net, Alis server. Delen efter "from" er den server, der tilbød mailen, delen efter "by" den server, der tog imod den. Tiderne viser, hvor lang tid hvert trin tog.

En faldgrube: en afsender kan selv tilføje falske linjer nederst, før han sender. Stol derfor mest på de øverste linjer, som er lavet af servere, du kender, for eksempel din egen udbyders server.

Derfor kan From forfalskes

SMTP-protokollen blev udtænkt i en tid, hvor alle stolede på hinanden. Intet i selve protokollen tjekker, om afsenderen i From er ægte. En svindler kan altså sende en mail med From: mette@example.com uden at have noget med Mette at gøre.

Derfor er der senere kommet tre kontroller til, som ejeren af et domæne sætter op i sin DNS:

• SPF siger, hvilke servere der må sende mail med en konvolutafsender fra det domæne.
• DKIM sætter en digital signatur på beskeden. Modtageren tjekker den med en nøgle fra DNS for det domæne, der har signeret.
• DMARC forbinder de to med det domæne, du ser i From, og siger, hvad modtageren skal gøre, hvis kontrollen fejler: ingenting, lægge den i spam eller afvise den.

Det klarer domænets administrator, ikke dig som bruger af webmailen. Hvordan det præcist fungerer, lærer du i kurset Email i orden. Lige nu er det nok at vide, at den viste afsender ikke beviser noget, og at du i headerne kan se, om kontrollerne er bestået (lektion 2.2).

Sendt er ikke det samme som modtaget

Ligger din mail i mappen Sendt post, ved du kun én ting med sikkerhed: din egen server har taget imod den (trin 1). Resten sker bagefter, nogle gange først meget senere.

• Den modtagende server kan afvise midlertidigt. Nogle servere beder en ukendt afsender om at prøve igen senere (greylisting). Din server prøver så igen, nogle gange i flere dage, og giver besked, hvis det bliver ved med at mislykkes.
• Den modtagende server kan afvise mailen permanent, for eksempel fordi adressen ikke findes, eller mailboksen er fuld. Så får du en fejlmeddelelse retur (en bounce, lektion 8.4).
• Mailen kan komme frem, men havne i spammappen. Så får du ingen besked overhovedet.

Venter Mette på et svar, der ikke kommer, tjekker hun derfor først, om der ligger en fejlmeddelelse i hendes Indbakke, og beder Ali kigge i sin spammappe.

I praksis: sådan virker det i webmailen

I webmailen ser du en beskeds headere med knappen Brevhoveder over beskeden eller via Mere > Vis kilde. Lektion 2.2 går mere i dybden med det. Hvordan webmailen og dit mailprogram viser den samme mail, kan du læse i Roundcube-vejledningen under Hvad er webmail. I anden webmail, som Gmail eller Outlook.com, virker det på samme måde, knappen hedder bare noget andet (i Gmail for eksempel Vis original).

Opsummering

• Webmailen er et mailprogram i din browser. Den taler med mailserveren via IMAP (læse) og SMTP (sende).
• En mail går fra din egen server til den server, der står i MX-recorden for modtagerens domæne.
• Konvolutten (MAIL FROM, RCPT TO, senere Return-Path) er til servere, headerne (From, To, Subject, Date, Message-ID) er til mennesker og programmer.
• Hver server sætter en Received-linje øverst; du læser dem nedefra og op.
• From kan forfalskes; SPF, DKIM og DMARC gør det sværere. Sendt betyder ikke modtaget.

Quiz

Opgave

Opgave A1.1: Læs headerne. Materialet kopregels-1.txt finder du under denne opgave: headerne fra en ægte, men anonymiseret mail. Læs dem nedefra og op, og udfyld: domænet i From, domænet i Return-Path, hvor mange Received-linjer der er, og hvilken server der modtog mailen sidst (den øverste Received-linje, delen efter "by"). Programmet sammenligner dine svar med svarnøglen og viser for hvert spørgsmål, om det er rigtigt, med en forklaring på, hvor du kunne have fundet det i headerne.

Læs videre

Hvor der står trin i webmailen, gælder de for WebOkés webmail; i anden webmail virker det på samme måde.

• Roundcube Webmail 1.1: Hvad er webmail?
• Forklaring af afsendelsesprocessen for e-mails / SMTP
• Se og læs mailens kopteksten (headers)
• Gratis kursus E-mail i orden: opsætning og god levering 1.1: En e-mails rejse
• Gratis kursus E-mail i orden: opsætning og god levering 1.5: Læsning af headere: hvor kom denne mail fra?
• Gratis kursus E-mail i orden: opsætning og god levering 4.1: Hvorfor mail ender i spam
• RFC 5321, Simple Mail Transfer Protocol (engelsk): https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc5321
• RFC 5322, Internet Message Format (engelsk): https://www.rfc-editor.org/rfc/rfc5322