Kapitel 4 · 4.2
Svar og videresend
Åbn den besked, du vil svare på. Øverst finder du knapperne til at svare og videresende.

| Knap | Hvad sker der? |
|---|---|
| (1) Svar | Du svarer kun afsenderen. |
| (2) Svar alle | Du svarer afsenderen og alle, der også fik beskeden. Med pilen ved siden af kan du også vælge Svar til listen til beskeder fra en mailingliste. |
| (3) Videresend | Du sender beskeden til en anden. Med pilen ved siden af vælger du, om beskeden skal stå i teksten eller sendes med som vedhæftet fil. |

Når du svarer, er modtageren allerede udfyldt, og emnet begynder med Re:. Den oprindelige besked står som citat i dit svar (1). Skriv dit svar, og klik på Send.
Svar over eller under citatet?
Som standard begynder du under den oprindelige besked. Vil du hellere skrive over citatet? Gå til Indstillinger, Skrivning af beskeder, og vælg den anden mulighed ved Når der svares. Se De vigtigste indstillinger.
Tip: i en lang samtale behøver du ikke beholde det hele. Fjern overflødige dele af citatet, så er dit svar let at læse.
